Santa Fe (Santa Fe Province)
Provinshovedstaden hedder Santa Fe og har en befolkning på 370 000. Den største by er Rosario med en befolkning på 1,1 millioner.
Landbruget er en vigtig indtægtskilde for Santa Fe, og specielt dyrkes sojabønne og hvede. Der findes også en del industri, og denne er fokuseret mod landbruget. Dette inkluderer blandt andet landbrugsmaskiner, mejeriprodukter og raffinering af planteolier.
Kort (geografi) - Santa Fe (Santa Fe Province)
Kort (geografi)
Land - Argentina
Argentinas flag |
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.